Det tredje lag i Didaktimodellen er mål. Dette lag kaldes Didak-3.
Når det overordnede fokus og indholdet er valgt, er det vigtigt, at læreren sætter konkrete mål for, hvordan elever og indhold skal interagere i undervisningen. I Didaktimodellen er der fem forskellige muligheder:
- opleve
- bearbejde
- strukturere
- producere
- reflektere
Ofte vil det være en fordel for eleverne, hvis der indtænkes variation i forhold til den måde de kan interagere med indholdet på i undervisningen. Det er vigtigt, at målene afspejler, de valg der er truffet i fokus og indhold.
Den didaktiske overvejelse er: Hvad er målet?