En af de store udfordringer på mellemtrinnet er, at de skal kunne læse og forstå fagtekster indenfor forskellige fag. Eleverne skal derfor blive gode til at beskrive og informere. De skal kunne organisere fakta, så det bliver overskueligt. Dette kan gøres med taksonomier, der hjælper med at strukturere et fagligt stof og giver overblik. Taksonomien kan danne grundlaget for at skrive en beskrivende informerende tekst. Denne tekstaktivitet er vigtig at kunne læse og skrive, da eleverne igennem hele skoleforløbet skal tilegne og formidle viden.