3.klasse på Højelse skole skulle arbejde med vand i natur og teknik. De lavede forskellige forsøg med vand, arbejdede med forskellen på ferskvand og saltvand og efterfølgende vands tilstandsformer.Da de skulle i gang med vandets kredsløb, viste teksten sig at indeholde det, der kaldes en normalisering. Normalisering betyder, at et ord går fra at være en proces til at blive en deltager. I dette tilfælde var det bl.a. ordet fordamper.

For at forstå teksten skulle eleverne have en forståelse af, at ordet fordampning betyder, at der er en skjult deltager (vand), der fordamper. Langt op i skoleforløbet har eleverne brug for hjælp til at få synliggjort dette.

I ordet fordampning skal eleverne altså kunne læse mellem linjerne for at forstå, at det er vandet der fordamper.

For at få fokus på deltagere og processer opførte klassen “Vandets kredsløb” som et teaterstykke.

 

Først blev alle rollerne fordelt (deltagerne)

• solen
• vandet fra havet
• vandet fra åer
• vandet fra floder
• vandet fra jorden
• vandet fra planter og træer.

Bagefter blev processerne skrevet op på tavlen. Læreren præsenterede de fagord eleverne skulle lære og I fællesskab kom der styr på, hvilke deltagere der skulle foretage sig hvad. I det arbejde synliggjorde læreren hvordan processen blev “tryllet om” til en deltager.

• Hvad betyder det at vandet fortættes?
• Hvordan kan man vise fordampning?
• og hvad skal deltagerne foretage sig, når det er ordet nedbør, der skal udtrykkes?

Mens læreren læste teksten op om vandets kredsløb, havde eleverne travlt med at hoppe op på borde, stille sig tæt sammen og hoppe ned som vanddråber…

Øvelsen fik sat en masse sprogarbejde i gang, fordi eleverne var nødt til at forstå de komplekse faglige begreber, før at kunne lave det som teaterstykket.

Efter teaterstykket skrev klassen i fællesskab en tekst hvor de fælles fagord, der var arbejdet med blev brugt. Teksten blev udformet som små tekstfelter, der blev sat på billedet med pilene.

I evalueringen af forløbet satte N/T-læreren fokus på fem ting: