Fokus og indhold
4.c på Hastrupskolen har haft et langt forløb om høns, hvor der har været fokus på at give dem en viden om den naturfaglige måde at bruge sproget til at strukturere og arbejde med et emne på. Undervejs har de brugt kroppen, medier og mange forskellige aktiviteter til at få en viden om høns. Som afslutning på projektet blev en powerpoint præsenteret for klassen og deres forældre.
Foran hver aktivitetsbeskrivelse er en Didakti-trekant. Ved at klikke på trekanten vises et dokument med de bagvedlæggende overvejelser for undervisningen. Didakti-trekanten er forklaret under fanebladet “planlægning” og de forskellige tekststrukturer og sproglige ressourcer er beskrevet under fanbladet “værktøjskassen”.
Forløbet startede med, at klassen fik besøg af en høne i klassen. Eleverne sad i en rundkreds og hønen blev lukket ud på gulvet. Alle fik lov til at røre hønen og undersøge den nøje.
<- Beskrivelser af hønen Eleverne fik at vide, at de skulle kigge meget grundigt på hønen, så de kunne beskrive den præcist, når den blev sat tilbage i sin kasse. De skulle både fokusere på hønens forskellige kropsdele, farve, form og størrelse.
.
<- Tryk på knappen og se filmen.
.
Bagefter skulle de beskrive hønen ud fra det, de havde set. Det var som hurtigskrivning i ca.10 minutter. Eleverne skulle nu bytte tekst med deres sidemakker, og gennemlæse deres tekst og give respons på, om der var blevet skrevet andet end beskrivelser erfaret gennem synet. Nogle elever havde skrevet oplysninger, som deres lærer havde fortalt, mens hønen var i rundkredsen. Andre elever havde berettende træk i teksten. En tekstaktivitet som eleverne er fortrolige med, da klassen har arbejdet meget med beretninger.
se eksempler
Bagefter skulle klassen i fællesskab skrive en beskrivelse af hønens udseende på smartboard, hvor læreren var pennefører og sproglig rollemodel. Læreren valgte inden de skrev, at vise et billede af en hane, hvor de rette fagord blev sat på. Flere af kropsdelene er tydeligere på en hane end en høne, derfor blev hanen valgt. En del elever oplevede under hurtigskrivningen, at de manglede fagord til at lave en præcis beskrivelse. Se pdf med eleveksempler af beskrivelser.
<- Personlig beretning om besøget
For at fastholde oplevelsen af besøget skulle eleverne indtale en personlig beretning. Som optakt til lydindspilningen skulle de strukturere det, de ville sige skriftligt. I beretningen skulle der være en rubrik, orientering og tydelige tidsforbindere, til at binde beretningen sammen. Eleverne havde ikke før prøvet, at arbejde med lydoptagelser, så det var en kendt aktivitet i et nyt medie.
.
<- Tryk på knappen og se filmen
.
<- Informerende tekst og taksonomi
Klassen har før arbejdet med informerende tekster, som er en svær tekst at få struktureret. For at afhjælpe dette startede vi op med en taksonomi, hvor læreren havde udvalgt de fem overskrifter, som skulle indgå i den informerende tekst. Klassens arbejde med hønens udseende blev sat ind i taksonomien, så eleverne blev opmærksomme på, hvordan taksonomien kunne fungere som hjælperedskab til at få struktur. Eleverne blev inddelt i grupper, som hver især skulle søge viden indenfor det emne, som passede til deres overskrift og lave stikord, som derefter skulle indføres i klassens fælles taksonomi. Grupperne skrev hver deres afsnit, hvor de brugte taksonomien som struktur. Afsnittene blev sat sammen til en fælles tekst, hvorefter klassen i fællesskab skrev klassifikationen. Undervejs blev eleverne kritiske overfor afsnittet om hønens udseende, fordi det ikke passede med strukturen i taksonomien. Derfor besluttede de at omskrive afsnittet.
taksonomi om udseende
Færdig info tekst høns
<- Æglysning og rugekasse
Klassen skulle undervejs i forløbet have en rugekasse i lokalet, og med lidt held ende med at få kyllinger for at få en forståelse af processen fra æg til kylling. Læreren medbragte befrugtede æg, som klassen undersøgte og sammenlignede med de æg, de kendte hjemmefra. Hvad var forskellen? Derefter viste læreren hvordan man undersøgte om æggene var klar til at komme i rugekassen. Æggene kom i vand, hvor de skulle stå på bunden, hvis de kunne bruges. Flød de ovenpå, satte læreren et kryds på ægget, så det blev tydeligt, hvilke æg der havde de bedste betingelser for at blive udruget. Hen mod slutningen af rugetiden, blev æggene igen puttet i vand. Nu skulle de lægge sig lige i vandoverfladen, hvis der var sket en ændring inden i ægget. Derefter blev æggene gennemlyst, hvor eleverne kunne se, at en del af ægget havde en mørk plamage, som kunne indikere at en kylling var undervejs. Da de 21 dage var gået, ventede klassen spændt på at æggene skulle klække. Desværre kom der ingen kyllinger denne gang. Eleverne fik lov til at klække æggene og undersøge indholdet.
.
Klassen skulle igennem forskellige aktiviteter undersøge høns’ levevilkår, pladsforhold og ægproduktion. Eleverne blev opdelt i 4 kategorier: Bur-, skrabe-, friland- og økologiske høns. Ved at læse fandt de gruppevis oplysninger om pladsforhold med fokus på den hønsetype de var. De lavede derefter matematiske beregninger om hønsenes pladsforhold. Læreren viste hvordan beregninger skulle bruges til at optegne arealet for den enkelte hønsetype. Bagefter lavede hver gruppe på baggrund af deres egne beregninger indhegninger, som de præsenterede for hinanden. De sammenholdt den viden de havde tilegnet sig i løbet af dagen, så de kunne argumentere og forholde sig til hvilken betydning forholdene kunne have i forhold til hønsenes levevilkår og kvaliteten af æg.
.
<- Tryk på knappen og se filmen.
.
<- Blindsmagning af æg
Efter at have gjort sig erfaringer med levevilkårene for henholdsvis bur-, skrabe-, frilands- og økologiske høns, fik eleverne mulighed for at smage æg fra de fire forskellige typer. Var det muligt at se og smage forskel på æggene? og kunne man ud fra smagen gætte, hvilket type æg det var? Klassen fik mulighed for at se de fire forskellige æg, inden de smagte på æggene og gættede. Skolens leder var inviteret med til blindsmagning og eleverne berettede om, hvad de havde lavet i løbet af dagen, og hvad de havde lært. Da alle havde smagt æggene og gættet, skulle eleverne argumentere for, hvorfor de havde sat deres krydser de forskellige steder, inden de fik det rigtige svar. Eleverne skulle bruge den viden de havde læst og erfaret sig til i løbet af dagen til at underbygge deres argumenter. Læreren var støttende i denne proces, som var svær for børnene.
.
<- Tryk på knappen og se filmen .
.
.. <- Spil
Midt i forløbet vælger læreren, at eleverne skal spille et spil på i-pad, hvor en høne lægger æg. Når æggene er lagt, bliver de til en kyllinger, der løber rundt efter hønen med en æggeskal på hovedet. Hvis de rammer hønen, forsvinder æggeskallen og de bliver til kyllinger. Jo længere tid eleverne kan få hønen til at undgå de “løbende æg”, nu flere point får de. Eleverne får ingen forklaring til spillet. Lærerens mål med at lade dem spille er at se, hvilket potentiale et sådant spil har i et forløb. Vil eleverne reflektere og sammenholde spillet med den viden, de har fået om høns?
Der sker to interessante ting imens eleverne spiller. Dels kommer der en form for indforståethed hos eleverne om, at det er en eksklusiv undervisningssituation. De hjælper hinanden med at få styr på spillet og kommenterer højlydt på hinandens resultater. Selvom de sidder med hver sin i-pad, har de tydeligvis en fælles klasseoplevelse. Den anden interessante ting er, at de kommenterer, at hønen lægger mange æg og det ikke er sådan med høns i virkeligheden: Høns lægger kun et æg om dagen. På videoen spørges ud i det fælles klasserum, hvilken type høne, der deltager i spillet. Næsten alle elever svarer på spørgsmålet – frilandshøns eller økologiske høns og begrunder også svaret med, at hønen befinder sig på græs.
.
<- Tryk på knappen og se filmen
.
Æggene fra rugekassen resulterer desværre ikke i kyllinger. Derfor får eleverne lov til at se æg, der klækkes via en video på You-tube. Udover oplevelsen og læringen i at se æggene blive klække, ønsker læreren, at eleverne forholder sig til, på hvilken måde forskellige musikstykker påvirker stemningen på videoen. Eleverne ser derfor videoen tre gange, mens de hører numre af Mark Knopfler, D.A.D og Madam Butterfly.
Bagefter vælger de det musikstykke, de syntes understøttede filmen bedst. De fleste elever vælger Mark Knopfler, fordi musikken “passede godt”, Nogle enkelte vælger Madam Butterfly, fordi musikstykket understøtter en sørgelig stemning, da den første kylling går rundt alene imellem de andre æg. En enkelt elev vælger nummeret med D.A.D, fordi billedskiftene passer med taktslagene. Alle elever er enige om, at musikken forstærkede udtrykket og gav en bedre oplevelse. Som afslutning på timen, viser læreren, hvordan der kan sættes “tegneseriekommentarer” til filmen, fx.bankelyde og små kommentarer. Bagefter skal eleverne prøve at gøre det samme i makkerpar.
Det var tydeligt, at eleverne havde stor indlevelsesevne og empati for kyllingerne i filmklippet. Nedenunder ses videoklippet.
Video fra www.erkmann.blogspot.dk, hvor eleverne ser kyllinger bliver klækket.
Forklarende tekster
.
<- Tryk på knappen og se filmen
.
Klassen skulle skrive en forklaring om processen fra æg til høne, hvor den viden de allerede havde opbygget om høns skulle inddrages. Før klassen gik i gang med selv at skrive, inddrog læreren en modeltekst for at tydeliggøre forklaringens struktur og måden at bruge sproget på. Eleverne skulle i makkerpar sætte billeder og tekst op i den rigtige rækkefølge, og derefter undersøge sproget. Læreren satte i fællesskab med klassen fokus på deltagere, processer og omstændigheder.
Klassen blev delt op i små grupper og skulle på baggrund af det fælles arbejde lave en sekventiel forklaring ”Fra æg til høne”. De startede med at organisere de billeder, som læreren havde udvalgt på forhånd i et kredsløb. Derefter skrev de små forklaringer til hvert billede, hvor de havde fokus på at bruge sproget korrekt i forhold til tekstaktiviteten.
Se eksempel på en elevtekst. Sekventiel forklaring