Eleverne startede med, at brainstorme på kapitlets overskrift; “bevar din sundhed”. De fleste elever gættede på, at de skulle i gang med at lære noget om kost og motion. Efter at have læst den første tekst lavede klassen og biologilæreren en ny overskrift, der kom til at hedde “sygdomsfremkaldende organismer”.

Eleverne fik efterfølgende udleveret noget af teksten, som læreren havde skrevet ind, så eleverne havde mulighed for, at “klippe teksten i stykker” og indsætte den i et skema, der tydeliggjorde hvordan teksten var bygget op. Eleverne blev opmærksomme på, at der ikke var overensstemmelse mellem rækkefølgen af de sygdomsfremkaldende stoffer i klassifikationen og efterfølgende i de enkelte kapiteloverskrifter. Denne “opdagelse” fik betydning, da eleverne selv skulle skrive en lille fagtekst, fordi de var tydelig bevidste om, hvordan de skulle organisere teksten.

For at klæde eleverne på til at læse og skrive fagtekster, valgte vi at bruge det lille teksteksempel om bakterier, til at vise hvilke processer der er karakteristiske for en biologitekst – nemlig de relationelle processer.

Efterfølgende viste læsevejlederen, hvordan informationerne om bakterier kunne organiseres i en taksonomi til at skabe overblik. Bagefter lavede klassen i fællesskab en taksonomi for afsnittet om svampe. Her var der langt flere “huller” i teksten og mere upræcise informationer. Eleverne blev opmærksomme på, at de fik langt færre og mere overordnede informationer om svampe end de havde fået om bakterier. Til sidst skulle eleverne i makkerpar lave taksonomien på afsnittet om virus, for at øve sig på at få struktureret oplysninger fra en fagtekst til en taksonomi.

Det følgende tekststykke handlede om nervesystemet. Eleverne fik til opgave at farve alle deltagerne røde. På den måde blev det synliggjort at hele siden havde ord som: du, os, man og kroppen som de overvejende deltagere. Kun en enkelt gang nævnes hjernen! Det betød, at teksten ikke havde et fagligt indhold, men var en “førlæse-tekst”, hvor eleverne skulle identificere sig med det at være syg eller føle sig skidt tilpas. Hvis eleverne læste teksten med et andet læseformål, ville de opleve det som “en dårlig tekst” eller blive fustreret over, at de ikke kunne få styr på det faglige indhold.

Det sidste delforløb handlede om at dramatisere, hvad der sker inde i kroppen, når den angribes af  virus. Eleverne startede med at understreger deltagerne i teksten røde og fordele roller. Bagefter understregede de processerne grønne. Opgaven var nu, at lave et lille skuespil, hvor de som deltagere viste de processer, der sker i kroppen.

Både Lærer og elever evaluerede til slut forløbet – med en sprog og genreorienterede tilgang til   biologifaget.

Teksteksempler er fra Ind i biologien 7 s. 80-88